Sammenlign elaftaler: Hvad betaler du ud over spotprisen?

Samtidig er en del af elregningen knyttet til andre forhold end valget af elselskab. Netselskab, forbrugstidspunkt og gældende afgifter påvirker regningen. Hvis de blandes sammen med leverandørens egne priser, kan et tilbud se billigere ud, uden at sammenligningen faktisk er ens.

Start med din nuværende aftale

Find den seneste regning og vilkårene for produktet. Notér abonnement, energitillæg, eventuelle betalingsgebyrer og hvordan energiprisen fastsættes. Hvis navnet på aftalen ikke forklarer dette, skal du finde prisbladet eller spørge udbyderen.

Notér derefter forbruget i den periode, du vil regne på. Et tidligere årsforbrug er et godt udgangspunkt, hvis husholdningen er uændret. Har du fået en varmepumpe, købt elbil eller ændret antallet af beboere, bør sammenligningen også rumme et nyt forbrugsscenarie.

Du behøver ikke forudsige alt præcist for at komme i gang. Det er bedre at afprøve to rimelige niveauer end at behandle ét gammelt tal som sikkert.

Skeln mellem spotpris og samlet elpris

Spotprisen beskriver markedsprisen på elektricitet i et bestemt område og tidsinterval. Den kan bruges til at forstå udviklingen i markedet og forskelle gennem døgnet. Den er ikke alene det beløb, der ender på din regning.

Til spotprisen kan komme elselskabets tillæg, netbetaling, afgifter og moms. Faste betalinger ligger ved siden af den løbende pris. En graf kan vise nogle eller alle disse dele, og derfor skal det fremgå, hvad du ser.

En negativ spotpris betyder ikke nødvendigvis gratis strøm ved stikkontakten. Andre prisdele kan stadig gøre den samlede betaling positiv. Omvendt skal en beregner kunne håndtere en negativ samlet variabel pris, hvis de konkrete data og vilkår giver det resultat.

Samme enhed og samme momsgrundlag

Kontrollér, om tallene er oplyst i øre eller kroner og pr. kWh eller MWh. En MWh svarer til 1.000 kWh. Enhedsforskelle kan skabe store fejl, hvis de bliver overset.

Brug også samme momsgrundlag i sammenligningen. En pris inklusive moms skal ikke have moms lagt til igen. Hvis et prisblad blander beløb med forskellige angivelser, skal de normaliseres, før de indgår i beregneren.

Abonnement og energitillæg skal ses sammen

Et abonnement betales efter aftalens faste betingelser, mens et energitillæg normalt vokser med forbruget. Derfor kan den mest fordelagtige kombination ændre sig med husstandens behov.

Ved et lavt forbrug kan en fast betaling fylde meget pr. kWh. Ved et højt forbrug kan et lille tillæg på hver kWh blive den største forskel. En elaftale kan derfor ikke kaldes billigst for alle alene ud fra sin månedlige abonnementspris.

Brug beregneren til sammenligning af elaftaler til at se både leverandørposterne og den samlede modellerede regning. De to visninger hjælper med at skelne mellem, hvad du betaler, og hvilke dele et leverandørskifte kan ændre.

Et konkret eksempel på forskellen mellem to aftaler

Forestil dig to konstruerede spotprodukter med samme øvrige prisgrundlag. Aftale A har intet månedligt abonnement og et tillæg på 0,15 kr. pr. kWh. Aftale B har et abonnement på 25 kr. om måneden og et tillæg på 0,05 kr. pr. kWh. Andre gebyrer og rabatter er udeladt i dette eksempel.

Ved 2.000 kWh om året koster A's tillæg 300 kr. B koster 300 kr. i abonnement plus 100 kr. i tillæg, altså 400 kr. for disse leverandørposter. A er 100 kr. billigere under forudsætningerne.

Ved 6.000 kWh koster A's tillæg 900 kr. B koster 300 kr. i abonnement plus 300 kr. i tillæg, altså 600 kr. B er her 300 kr. billigere. Det er stadig kun forskellen i de valgte leverandørposter, ikke hele elregningen.

Find det forbrug hvor de er lige dyre

Abonnementsforskellen i eksemplet er 300 kr. om året. Forskellen i tillæg er 0,10 kr. pr. kWh. Ved 3.000 kWh er de valgte leverandørposter derfor lige store. Et andet gebyr eller en rabat kan ændre skæringspunktet.

Denne type beregning er nyttig, hvis du forventer, at forbruget ændrer sig. En ny elbil eller varmepumpe kan gøre en tidligere god aftale mindre attraktiv, uden at udbyderen har ændret sin pris.

Introtilbud skal fordeles over den rigtige periode

En velkomstrabat kan sænke betalingen i starten. For at forstå tilbuddet skal du kende rabatperioden og prisen bagefter. Et produkt, der er billigt de første måneder, kan have en anden placering over et helt år eller længere.

Regn med din faktiske forventede aftaleperiode. Vis gerne både den samlede pris i perioden og prisen uden introduktionsfordelen. En vedvarende årspris bør ikke fremstilles, som om den samme engangsrabat kommer igen hvert år.

Undersøg også, om rabatten kræver bestemte handlinger eller gælder bestemte kunder. Et tilbud, du ikke opfylder vilkårene for, skal ikke tælle som en besparelse i dit resultat.

Fastpris og spotpris løser forskellige behov

En fast energipris og en pris, der følger markedet, kan ikke sammenlignes ved blot at bruge én tilfældig dags spotpris. Vælg et fælles forbrug og et klart beskrevet prisforløb for perioden.

Et historisk regnestykke kan vise, hvad en aftale ville have kostet med et tidligere forbrug. Det er noget andet end en prognose for den næste regning. Fremtidige markedspriser er ukendte, og de skal derfor håndteres som scenarier, når beregningen rækker ud over kendte prisdata.

Læs desuden, hvilke dele en fastpris faktisk omfatter. En fast energipris betyder ikke nødvendigvis, at alle poster på elregningen er låst gennem hele aftalen.

Nettariffer kan gøre tidspunktet vigtigt

Betaling til netselskabet kan variere med tidspunkt og periode. Hvis du vil finde billige intervaller til opladning eller andre større forbrug, skal den relevante tarif derfor indgå sammen med energiprisen.

Det kan ændre rækkefølgen af de billigste perioder i forhold til en ren spotprisgraf. Valget af netområde skal passe til adressen. Elselskabet og netselskabet er forskellige roller, og et leverandørskifte betyder ikke i sig selv, at du frit vælger en anden lokal netbetaling.

Elregningsberegneren kan vise posternes bidrag. Når fælles omkostninger er synlige, bliver det lettere at se, om en prisforskel skyldes aftalen eller en ændring i forbrug og tidspunkt.

Flyt forbrug, der faktisk kan flyttes

Bilopladning og enkelte apparatprogrammer kan ofte planlægges inden for et tidsrum. Andre behov opstår, når de opstår. Der er ingen grund til at regne hele husstandens forbrug som fleksibelt, hvis det ikke svarer til hverdagen.

Start med en konkret opgave og en deadline. Hvor meget energi skal bruges, hvornår kan den tidligst begynde, og hvornår skal den være færdig? Ved opladning er den tilgængelige effekt også nødvendig for at vide, om planen kan gennemføres.

I beregneren til billigste strømperiode kan du sammenligne egnede starttidspunkter. Et apparat, der skal køre et helt program, kræver et sammenhængende forløb. En understøttet, afbrydelig opladning kan fordeles anderledes.

Sammenlign med en meningsfuld baseline

En besparelse skal have et sammenligningsgrundlag. Det kan være at starte nu eller at starte på dit sædvanlige tidspunkt, hvis begge planer kan gennemføres med kendte priser. Samme energibehov skal indgå på begge sider.

En stor forskel til dagens dyreste interval fortæller ikke nødvendigvis, hvad du personligt sparer. Hvis du aldrig ville have brugt strøm på det tidspunkt, er det en anden sammenligning end din faktiske vane. Beregneren bør derfor vise, hvilken baseline der er valgt.

Brug offentliggjorte priser og kend datagrænsen

Prisdata kan have forskellige intervalopløsninger afhængigt af perioden. En beregning skal følge de faktiske tidsstempler og varigheder frem for at antage, at alle døgn består af 24 ens prisintervaller.

Morgendagens priser kan først bruges, når de er offentliggjort og tilgængelige i datakilden. Hvis en del af planlægningsperioden mangler priser, skal det vises. De manglende intervaller må ikke behandles som gratis eller fyldes ud med et sikkert tal, som ikke findes.

Energi Data Service er en offentlig kilde til relevante markedsdata. Slutprisen for en bestemt husstand kræver derudover de rigtige tariffer, afgifter og aftalevilkår. En datakilde til spotpriser er derfor ikke alene dokumentation for en komplet forbrugerpris.

Vurder tilbud og beregninger hver for sig

Et produktkort kan vise et tilbud fra en samarbejdspartner. Det skal fremgå, når der er en kommerciel relation. En rangering efter totalpris skal samtidig følge de beregnede tal og samme sammenligningsgrundlag for de produkter, der er med.

Kontrollér datoen på priserne, og læs de aktuelle vilkår hos udbyderen. En oversigt kan være nyttig uden at omfatte hele markedet, så længe afgrænsningen er tydelig. Vær især opmærksom på produkter, hvor en lav pris afhænger af en midlertidig betingelse.

På Calculus.dk er beregningen udgangspunktet. Du skal kunne se resultat og forudsætninger, før du tager stilling til en henvisning. Oplysninger om en mulig besparelse skal kunne føres tilbage til dit forbrug og de konkrete poster.

Gem forudsætningerne, når du vælger

Notér datoen på tilbuddet og de beløb, du brugte i beregningen. Så kan du senere undersøge, om en ændret regning skyldes mere forbrug, andre markedspriser eller nye vilkår. Gem også udløbsdatoen på en eventuel rabat.

Et beregningsresultat er et øjebliksbillede af bestemte forudsætninger. Det er derfor nyttigt at gentage sammenligningen, når en større ændring indtræffer, frem for at skifte efter hver enkelt dyr dag på spotmarkedet. En enkelt høj dagspris fortæller ikke alene, at leverandørens tillæg er blevet dyrere.

Lav din egen sammenligning

Saml årsforbrug, abonnement, tillæg, gebyrer og eventuelle rabatvilkår for de aftaler, du overvejer. Brug samme forbrug i beregneren, og se først leverandørforskellen. Undersøg derefter den samlede elregning med din relevante forbrugsprofil.

Har du fleksibelt forbrug, kan du fortsætte med billigste strømperiode og sætte en realistisk deadline. Så behandler du to muligheder hver for sig: at vælge en aftale, der passer til forbruget, og at flytte noget af forbruget til bedre tidspunkter. Begge dele skal kunne begrundes i dine tal, før en besparelse regnes med i budgettet.